+45 47 77 08 08
info@estateinvest.dk

Jernbanegade 4 A-C - 4700 Næstved

Vejkort

Om Ejendommen

Ejendommen er centralt beliggende i Næstved, mindre end 150 meter fra Axeltorv. Ejendommen er blandet bolig og erhverv. Ejendommen er byfornyet i 1999 og fremstår i flot stand. I 2011 er indlagt nyt kloaksystem og samtidig er der skabt et hyggeligt gårdrum med grønne omgivelser. Ejendommen har energimærke D.

Om Næstved

Næstved fungerer som Sydsjællands knudepunkt og er tidligere blevet kåret som Danmarks tredjebedste handelsby. Den er især velbesøgt i august måned, hvor der afholdes Suså Festival for moderne musik. Ligeledes afholdes der musikfestivalen Grøn Koncert over hele landet, hvor Næstved er ét af de steder, som får fast besøg. Byen har egen station og er samlingspunkt for al offentlig transport mellem Nykøbing Falster og København, samtidig med at den har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Næstved kan tilkøres fra flere større veje, herunder hovedfærdselsåren Næstved-Rønnede til Sydmotorvejen. Allerede før 1274 havde Næstved købstadsstatus, og torvet er ældre end 1140. De to navne - Axeltorv og Hjultorv - fortæller, at her blev tilført og solgt varer på hjul (aksler). Det var især landboerne, som kom for at sælge deres produkter. I dag er Næstved kendt for sine indkøbscentre og sit smukke bymiljø med mange spændende specialforretninger. Der afholdes stadig torvedage, og midtbyen holder flere gange om året City nat, hvor byens forretninger har åbent til kl. 22. I Næstved Stor-Center er der længe åbent hver lørdag og første og sidste søndag i måneden, ligesom der fra tid til anden arrangeres aftenåbent og underholdning.

Fakta

Jernbanegade 4 A-C
4700 Næstved
Danmark

Antal lejemål: 5
Opførelsesår: 1999

Ejendomsfunktionær Poul Henning Jacobsen
Telefonnr. 55711000
Telefontid Kl. 9-10
E-mail ph@estateinvest.dk

Lejemål