Om lejligheden
Denne skønne lejlighed med charmerende detaljer og med plads til hele familien udlejes.
Lejligheden er beliggende på 3. og 4. sal fordelt med entré og værelse på lejligheden stueplan og på lejlighedens 1. sal er der to gode værelser, dejligt badeværelse og køkken i åben forbindelse med stor stue.
Fra stuen er der adgang til sydvendt altan.
Om området
Som Københavns charmerende lillebror, ligger Hillerød med centrum omkring det storslåede Frederiksborg Slot og omkranset af den frodige Grib-skov. Byen har et rigt kulturliv med mulighed for masser af oplevelser indenfor musik, teater, og ikke mindst årlige udendørs events som kræmmermarked, kunstdage, kulturnat og Garden Living Fair. Alt sammen i smukke omgivelser ved slotsparken og den dertil hørende slotssø.
Med den brostensbelagte gågade og et velassorteret shoppingcenter bydes der på gode shoppingmuligheder, hyggelige cafeer og restauranter.
Byen forbindes med hovedstaden af en direkte s-togslinje, der i hverdage afgår hvert 10. minut. Institutioner samt idrætsanlæg er centralt beliggende med gode offentlige transportmuligheder til byens yderkanter.