Om lejligheden
Dejligt parcelhus bygget i gode gedigne materialer og med nem adgang til motorvejen mod Holbæk og København. Husets stueplan er indrettet med klinkebelagt entré, en dejlig lys stue, godt værelse som evt. kan anvendelse som kontorrum. Herudover et lyst køkken og bryggers samt et gæstetoilet. På første sal finder du et lille repos, to pæne badeværelser samt fire gode værelser. Huset er perfekt til familien som ønsker sig god plads, så kontakt os og kom og kig på denne charmerende villa, som virkelig er et kig værd!
Om området
Kirke Såby er en lille by på Midtsjælland med 1.711 indbyggere beliggende midt mellem Roskilde og Holbæk. Byen ligger i Lejre Kommune og tilhører Region Sjælland. Kirke Saaby er et lokalcenter og har både daginstitutioner/skole, kirke, indkøbsmuligheder og forskellige specialbutikker.